Retssikkerhed og VUM

Borgerens retssikkerhed – så tænker du måske rettigheder som partshøring, aktindsigt og klageadgang. Eller kommunens ansvar for borgerinddragelse, sagsoplysning, og begrundede afgørelser. Jo, du er på rette spor. Ovenstående er nemlig elementer i processuel retssikkerhed – sagsbehandlingsregler som reguleres hovedsageligt gennem Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. Når sagsbehandlingsreglerne overholdes, vil afgørelser indholdsmæssigt være i overensstemmelse med lovgivningen og retssikkerheden sikres.

Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen definerer retssikkerhed som følger: ”Retssikkerhed er det forhold, at borgerne får de ydelser, de har krav på efter lovgivningen mens borgerne ikke pålægges andre pligter end dem, der efter lovgivningen er hjemmel til at pålægge dem. CFV tolker ud af denne definition, at borgeren skal have den ydelse som borgeren efter loven er berettiget til – hverken mere eller mindre. I facilitering af kompetenceløft for myndighedsrådgivere har vi fokus på retssikkerhed, og vi tager udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden (VUM). Det gør vi idet den processuelle del af retssikkerheden netop er forankret i VUM og dermed udgør et godt grundlag for, at træffe korrekte afgørelser.

Læs mere om retssikkerhed og VUM i artiklen her.